E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
06 Sep 2014 21:57
Forfatter
Jacob Prasch (oversat af Ole Michaelsen)

peshet og pesher

Jacob Prasch, som underviser, siger hans væsentligste hermeneutiske metode (teksttolkningsmetode) er Midrash, som er den metode rabbinere på Jesu tid benyttede, og derfor brugte rabbinerne Jesus og Paulus det også.

Man kan måske anlægge den betragtning at Jesus ER Guds ord, og at Han derfor ikke behøver at tolke ordet, men Han gjorde det dog (måske for at vise os, at Midrash er den rigtige metode at anvende). Der er 2 begreber i Midrash, som er væsentlige at forstå (begreber, som Jacob ofte nævner i forventning om at tilhørerne ved, hvad han taler om). Det er:

  1. Peshet: Den ligefremme enkle forståelse af en tekst (som man ville læse et Anders And blad)
  2. Pesher: den underliggende dybere forståelse (det indforståede, billedtale, metaforer osv.)

Her skal det stærkt pointeres at man aldrig må begynde at lede efter pesher betydningen før man har fået fat i tekstens peshet betydning. Gør man det alligevel ender man højest sandsynlig op i gnosticisme. Pesher forståelsen må altså ikke stå alene og overskygge peshet forståelse

Det skal også lige nævnes at rabbinere (og derfor Jesus) ofte brugte ting fra hverdagens liv til at beskrive åndelige ting (Jesus talte meget i lignelser) her er nogle eksempler:

  1. Jesus sagde til Nikodemus at et menneske ikke kan se Guds rige uden at blive født på ny, og da Nikodemus sagte "et menneske kan da ikke for anden gang komme ind i moders liv, og fødes" irettesatte Jesus ham lidt og sagde "forstår du, der er lærer i Israel ikke dette?" Jesus talte om at blive født åndeligt af Gud.
  2. Jesus sagde til den samaritanske kvinde (ved Jakobs brønd) hvis du havde vidst hvem du taler med ville du bede mig om vand, og jeg ville give dig levende vand, så du aldrig mere vil tørste. Vi kan se af Joh. 7,37 og Es. Kap. 43 at levende vand er et billede på Helligånden

Sådan er det også med mange af forskrifterne i Toraen (for eksempel spiseforskrifterne: De dyr, der må spises er billeder på Jesus (lammet for eksempel) de, der ikke må spises har karakteregenskaber, som er fremtrædende ved mennesker, som Gud advarer imod), som for eksempel æsler (billede på stivnakkede ubøjelige mennesker. Svin, der lige er rengjorte vælter sig omgående i sølet (et billede på mennesker, der falder fra troen. og så er der strudsen))! Klik her

"dagens by 15-apr-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Høng

05-03-27-c5 Finderup (Kalundborg).jpgHøng er en stationsby på Nordvestsjælland med 4.263 indbyggere (2014), beliggende 13 km nord for Slagelse og 26 km syd for Kalundborg. Byen ligger i Kalundborg Kommune og hører tilRegion Sjælland.

Navnet "Høng" er sammensat af 2 stavelser: -ho, der betyder "høj", og -inge, der betyder "beboernes hjemsted". "Høng" betyder altså "det høje sted". Det vides ikke hvornår de første mennesker slog sig ned i området, men omkring år 500 e.Kr. blev byer med endelsen "-inge" grundlagt.

Høng Station blev anlagt på Slagelse-Værslev-banen, der blev indviet i 1898. Høng blev jernbaneknudepunkt i 1901, da Høng-Tølløse-banen blev åbnet. Persontrafikken blev i 1971 indstillet mellem Høng og Værslev, men overtaget af Høng-Tølløse-banen mellem Høng og Slagelse, så der opstod en sammenhængende bane Tølløse-Høng-Slagelse (Tølløsebanen). Mellem Høng og Gørlev fortsatte godstrafikken indtil 1994. Vestsjællands Veterantog, der har ca. 50 medlemmer og remise i Høng, kører nu på denne strækning.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når vi undlader at bede i en hel uge, mister vi en masse styrke
frit efter Allen E. Vartlett