E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
04 Dec 2013 22:49

Arkæologisk fund bekræfter Bibelen: 
Kvittering til Nebukadnesars hofchef

En lertavle bekræfter nu navn og titel på en person nævnt i Bibelen.

Sådan ser ?kvitteringen? på den lille lertavle ud.

Den østrigske assyriolog dr. Michael Jursa har gjort et bemærkelsesværdigt fund på British Museum. 
I et depot med 130.000 tavler skrevet med kileskrift, stødte han på en tavle, der ikke er meget større end en tændstikæske.
Tavlen viste sig at være en kvittering til Nebukadnesars hofchef, Nebo-Sarsekim, for hans guld-donation til templet i Esagila i det gamle Babylon. Det spændende er, at Nebo-Sarsekim er nævnt i Bibelen!
På lertavlen står der, at den er affattet den 18. dag i den 11. måned i Nebukadnesars tiende regeringsår, hvilket svarer til det tidlige forår i år 595 før Kristus. 
I Gamle Testamente nævnes ?hofchefen Nebo-Sarsekim? en enkelt gang. Det er i Jeremias Bog kap. 39,3. Her fortælles, at han var én af de stormænd, der var med, da Nebukadnesar indtog Jerusalem i 587 f. Kr.
Ifølge lektor i Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet, Carsten Vang, styrker det Bibelens troværdighed. Når en sådan ikke-bibelsk kilde bekræfter eksistensen af en helt igennem ubetydelig biperson i Jeremias? Bog, tyder det på, at Jeremias? Bog gengiver faktiske hændelser og omtaler faktiske personer.
Dette fund føjer sig til den efterhånden lange række af personer i Bibelen, hvis navne er fundet i tekster fra samtiden.

Er der mere, hvor 
det kommer fra?

Carsten Vang pointerer desuden, at fundet med al tydelighed viser, hvordan tusindvis af tekster bare ligger i museernes magasiner og venter på, at nogen får studeret og tolket dem, og får dem sat ind i deres rette historiske sammenhæng.
- Det er usandsynligt, at der ikke ligger mere af interesse for forståelsen af Bibelen i de mange tusinder af lertavler, som endnu ikke er blevet læst og oversat, siger han.
- Det er en spændende tanke!
CR/Tabita

Emner
Arkæologi
"dagens by 11-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holstebro

Holstebro 001.JPGHolstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderenfrem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er tåbeligt at tænke: Jeg har så meget at gøre, at jeg ikke har tid til at bede. Sørg du blot for at bede. Så skal Gud nok velsigne din tid, så du fuldt ud når alt, hvad du skal nå.
frit efter A. T. Pierson