E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Jul 2014 19:24
Emner
Jøderne
Forfatter
Asher Intrater

Der er en kort sætning i Salme 118:26 som har fået stor betydning både i den jødiske og den kristne verden. På hebræisk er sætningen -???? ???baruch haba"Velsignet er Han, som kommer..."

Yeshua og Hans disciple henviser til "baruch haba" to gange: én gang ved Hans indtog i Jerusalem (Matthæus 21:9), og én gang i slutningen af Hans irettesættelse af de religiøse ledere (Matthæus 33:39).

Ved Yeshuas indtog i Jerusalem red Han på et æsel for at opfylde profetien hos Zakarias 9:9. Hans disciple stod langs vejen, da Han red ind. Denne udmelding var en invitation, som ikke blev opfyldt på det tidspunkt - at Han skulle indtage sin plads som kong Messias i Jerusalem.

 

Matthæus 21:9
"Og skarerne, som gik foran Ham, og de, der fulgte efter, råbte: "hosianna, Davids søn! Velsignet være Han, som kommer, i Herrens navn!"

Anden gang Yeshua brugte udtrykket var i forbindelse med Hans profeti om den kom-mende ødelæggelse af Jerusalem og den senere genopbygning. Yeshua irettesætter her farisæerne for deres afvisning af Ham og lovede, at Han ville vende tilbage, når folket råbte "baruch haba."

Matthæus 23:37-39
"...Jerusalem!...Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt...For jeg siger jer: fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være Han, som kommer i Herrens navn."

Blandt moderne jøder blev denne sætning gjort berømt i 1990'erne af Lubavitcher Hassidim (den største jødiske organisation i USA i dag), som hævdede, at deres rabbi, Manachem Schneerson, var Messias. Han døde i juni 1994! Hans tilhængere fortsatte med fylde Jerusalem og Israel med plakater med Schneersons billede og ordene: velsignet er han, som kommer, kong Messias.

De tolker Salme 118 som en henvisning til Messias, ganske som det er forstået i evangelierne (bortset fra, naturligvis, at de byttede "kandidaterne" om til han, de troede på som Messias).

Religiøse jøder læser Salmernes Bog under de bibelske helligdage. I Israel læses salmerne også i krisetider, og når der opstår specielle behov. Derfor kunne man let forestille sig salme 118 oplæst offentligt i forbindelse med en kommende, national krise.

I Matthæus' version henviser Yeshua til et andet vers i salme 118 under sit indtog i Jerusalem - "Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnestenen" - Matthæus 21:41. Salme 118 kræver, at den som ville bydes velkommen i Jerusalem som Messias først skulle blive som en "sten", som blev afvist af "bygmestrene" (de religiøse og politiske ledere). - Først afvist - derefter budt velkommen.

Yeshuas indtog i Jerusalem er kun en delvis opfyldelse. Der vil komme en dag, hvor Han vil holde indtog i Jerusalem igen. Det vil sandsynligvis ske på et tidspunkt, hvor der er en national krise på en bibelsk helligdag, hvor folket læser fra Salmernes Bog og råber "Baruch Haba!"

"dagens by 20-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Nykøbing Falster

Nykøbing Falsters Segl.jpgNykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 16.446 indbyggere, inkl. satellitbyer 22.159. Byen er via Frederik d. 9's Bro knyttet sammen med Sundby på Lollandssiden samt Tingsted på Falster og landsbyen Nagelsti på Lolland.

Nykøbing Falster blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet i forbindelse med etableringen af det slot, som senere kom til at hedde Nykøbing Slot. Slottet lå på det smalleste sted ved Guldborgsund og skulle beskytte området modvendiske sørøvere. Efterhånden voksede en by frem omkring slottet.

Byen fik handelslignende rettigheder af Valdemar Sejr (1170-1241), men blev først egentlig købstad i 1560. I 1253 angreb tropper fra hansestaden Lübeck, og borgen blev indtaget og byen nedbrændt. Slottet fungerede herefter som enkesæde for Margrete Sambiria med tilnavnet Margrethe Sprænghest. Efter at adelsmanden Marsk Stig havde myrdet Erik Klipping og var gjort fredløs og landflygtig, vendte han tilbage med en hær for at angribe danske havnebyer, heriblandt Nykøbing Falster. Understøttet af norske soldater brændte han i 1287 Nykøbing Slot ned. Slottet blev dog efterfølgende genopbygget og indtaget af Christoffer 2. i 1329, og efter dennes død i 1332 pantsattes det en række år, hvorefter Valdemar Atterdag indløste det i 1365 og sluttede fred med Hansestæderne.

Efter at Erik af Pommern havde stiftet et gråbrødrekloster ved Sankt Nicolai Kapel i 1419, blev der opført et helligåndshus i byen i omkring 1440, og denne bygning tjente som hjemsted og hospital for mange syge og fattige i Nykøbing. Gråbrødrene holdt i 1482 kapitel her. I 1486 skænkede kong Hans nabobyens kirke, Idestrup Kirke, til hospitalet mod, at han selv og kongehuset skulle have jus patronatus til helligåndskapellet fremover, hvilket blev opfyldt. Den gotiske kirke, Klosterkirken, blev opført ved århundredskiftet og var en del af franciskanerklosteret indtil 1532, hvor den blev sognekirke. I 1507 sluttede kong Hans endnu engang fred med Hansestæderne, men to år senere var freden slut.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Kald på Gud, men ro væk fra klipperne.
Indisk ordsprog