E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Mar 2012 00:11
URL
http://www.domino-online.dk/

domino er et kristent livsstilsmagasin med baggrund i danske frikirker

domino er organ for omkring 100 danske frikirker, organisationer og institutioner i sammenslutningen FrikirkeNet. Magasinet er et kristent livsstilsmagasin i den forstand, at det tager udgangspunkt i et praktisk kristenliv, der ikke begrænser sig til dybe tanker og flotte formuleringer.

domino udkommer 11 gange om året, hver gang med et aktuelt tema. Temaerne tager udgangspunkt i de samfundsmæssige udfordringer frikirkerne står i til daglig.

FrikirkeNet er et netværk af frikirker, organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken og selvstændige frikirker og husmenigheder. Det er ikke noget nyt at kristne kan mødes og inspirere hinanden. Men FrikirkeNet ønsker at tage visionen om enhed et skridt videre og samarbejde i konkret handling.

En netværksledelse har ansvar for at koordinere en årlig konference og nedsætte arbejdsgrupper til blandt andet information og tjenestekatalog samt særlige netværk for etablering af nye kirker, socialt arbejde, etnisk arbejde og international mission.

Læs mere om FrikirkeNet på www.frikirkenet.dk.

"dagens by 20-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Nykøbing Falster

Nykøbing Falsters Segl.jpgNykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 16.446 indbyggere, inkl. satellitbyer 22.159. Byen er via Frederik d. 9's Bro knyttet sammen med Sundby på Lollandssiden samt Tingsted på Falster og landsbyen Nagelsti på Lolland.

Nykøbing Falster blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet i forbindelse med etableringen af det slot, som senere kom til at hedde Nykøbing Slot. Slottet lå på det smalleste sted ved Guldborgsund og skulle beskytte området modvendiske sørøvere. Efterhånden voksede en by frem omkring slottet.

Byen fik handelslignende rettigheder af Valdemar Sejr (1170-1241), men blev først egentlig købstad i 1560. I 1253 angreb tropper fra hansestaden Lübeck, og borgen blev indtaget og byen nedbrændt. Slottet fungerede herefter som enkesæde for Margrete Sambiria med tilnavnet Margrethe Sprænghest. Efter at adelsmanden Marsk Stig havde myrdet Erik Klipping og var gjort fredløs og landflygtig, vendte han tilbage med en hær for at angribe danske havnebyer, heriblandt Nykøbing Falster. Understøttet af norske soldater brændte han i 1287 Nykøbing Slot ned. Slottet blev dog efterfølgende genopbygget og indtaget af Christoffer 2. i 1329, og efter dennes død i 1332 pantsattes det en række år, hvorefter Valdemar Atterdag indløste det i 1365 og sluttede fred med Hansestæderne.

Efter at Erik af Pommern havde stiftet et gråbrødrekloster ved Sankt Nicolai Kapel i 1419, blev der opført et helligåndshus i byen i omkring 1440, og denne bygning tjente som hjemsted og hospital for mange syge og fattige i Nykøbing. Gråbrødrene holdt i 1482 kapitel her. I 1486 skænkede kong Hans nabobyens kirke, Idestrup Kirke, til hospitalet mod, at han selv og kongehuset skulle have jus patronatus til helligåndskapellet fremover, hvilket blev opfyldt. Den gotiske kirke, Klosterkirken, blev opført ved århundredskiftet og var en del af franciskanerklosteret indtil 1532, hvor den blev sognekirke. I 1507 sluttede kong Hans endnu engang fred med Hansestæderne, men to år senere var freden slut.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
For at bøn kan være virkningsfuld, må den ske ved Helligåndens mellemkomst. Du kan ikke forvente at bede efter Guds vilje uden Helligånden.
Charles G. Finney