"dagens by 11-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Jelling
Jelling er en stationsby i Sydjylland med 3.370 indbyggere (2014), beliggende i Jelling Sogn ca. 10 kilometer nordvest for Vejle. Byen ligger 105 meter over havets overflade. Jelling ligger i Vejle Kommuneog hører til Region Syddanmark. Byen er først og fremmest berømt for de olddanske monumenter Jellingstenene.
Jelling Kirke er en frådstenskirke fra ca. år 1100. Der har tidligere ligget tre trækirker på stedet. Harald Blåtand rejste den første kirke på stedet sandsynligvis som gravminde over sin far Gorm den Gamle.
Den lille Jellingsten blev rejst omkring år 950 af Gorm den Gamle over hustruen Thyra Danebod. Den store Jellingsten er rejst af Gorms søn Harald Blåtand omkring år 965 som et minde over hans afdøde forældre Gorm og Thyra og med en erklæring om, at "Harald samlede Danmark og Norge og gjorde danerne kristne". Sidstnævnte sten har man også kaldt for Danmarks dåbsattest.
Til Jelling-monumenterne hører også de to kæmpegravhøje, hvor det menes at Gorm og Thyra har ligget begravet. Disse er blandt de største i Danmark.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Fyld dit hjerte med sande udsagn om Guds intentioner ved at studere og meditere over Bibelens mange løfter. For disse løfter er troens fundament, og når din tro er blevet styrket ved dem, vil dine bønner blive mægtige og fulde af kraft. Jo mægtigere dit greb om Guds Ord er, jo mægtigere vil dine bønners greb om himmelens velsignelser være.
frit efter William Gurnall